YouSee kunder har allerede adgang til masser af musik, men nu tager musiktjenesterne det næste skridt i samarbejdet med mereRadio. Samarbejdet åbner op for 107 radiostationer i de velkendte apps YouSee Musik og Telmore Musik.
Med YouSee Musik du som mobilkunde allerede ubegrænset adgang til musiknumre og playlister uden reklamer, men nu får du også adgang til 107 radiostationer gennem et nyt samarbejde med mereRadio. MereRadio drives af Radioplayer Denmark F.M.B.A, som repræsenterer den danske radioindustri og tilbyder radiostationer fra hele landet, lige fra Radio Limfjord til The Voice og P4.
Ole Jørgen Torvmark, landechef for Radioplayer Denmark F.M.B.A, der driver mereRadio, udtrykker sin glæde over det nye samarbejde: “Hos mereRadio arbejder vi for at sikre offentligheden nem adgang til danske radiostationer på digitale platforme samlet ét sted. Derfor er vi meget glade for det nye samarbejde med Yousee”.
YouSee har allerede integreret mereRadios stationer direkte i deres musik-apps og gjort det muligt at tilføje de sange, brugeren hører i radioen, direkte til en given playliste. Tidligere kunne du kun streame radiostationer fra DR og Bauer, men nu er der åbnet op for en række nye kanaler. Dette betyder, at musikstreaming og radiolytning nu er samlet ét sted for brugerne og yderligere forstærker den gode kundeoplevelse, udtaler Christian Morgen, CEO hos YouSee: “Gennem vores nye samarbejde med mereRadio giver vi kunderne en endnu bedre oplevelse, hvor alt i deres musikunivers er samlet ét sted. Det er ingen hemmelighed, at man kan høre radio alle mulige andre steder, men det gør en kæmpe forskel for vores brugere, at de kan tilgå det hele i den samme app med det samme abonnement. Og så synes vi også, det er ret fedt, at man med det samme kan tilføje det nye radiohit til sin egen playliste.”
Om mereRadio
mereRadio er en del af Radioplayer Worldwide og er et partnerskab mellem Storbritannien og de resterende medlemslande, herunder Tyskland, Irland, Norge og Danmark. mereRadio samler alle danske radiostreams og podcasts i én brugergrænseflade og tilbyder mere end 100 radiokanaler og podcasts.