KONTAKTNUMRE: Problemer med: TV signalet tlf.: 4332 4700 -- Bredbånd Tlf.: 7070 4040 - Regninger, pakkeskift m.v. tlf.: 7695 8418

To lokale antenneforeninger er blevet til én.

Løsning- og Hedensted Antenneforening er fra den 1. januar 2022 blevet til HL-Net.

….. Læs her hvad det betyder for dig

TV 2 har købt OL-rettigheder af Discovery og dækker De Olympiske Vinterlege 2022 og De Olympiske Lege 2024 sammen med DR.

 Verdens største sportsbegivenhed, OL, er tilbage på TV 2s kanaler i årene 2022 og 2024, hvor De Olympiske Lege dækkes sammen med DR. Det drejer sig om De Olympiske Vinterlege Beijing 2022 og De Olympiske Lege Paris 2024, som derfor blandt andet kan følges på TV 2s kanaler og på TV 2 PLAY.

 – De Olympiske Lege er verdens største event, der følges af milliarder af mennesker i hele verden – og som også samler danskerne, som vi oplevede det senest i Rio i 2016 og i London i 2012. De Olympiske Lege er et væld af sportsbegivenheder, og vi er superglade for, at vi sammen med DR kan præsentere OL for danskerne i 2022 og 2024. Særligt høje er vores forventninger til De Olympiske Lege i Paris, som ligger så tæt på – og uden tidsforskel til – Danmark, siger TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.

 

Den mest intensive OL-dækning på TV 2s kanaler nogensinde

Siden de seneste Olympiske Lege har TV 2 markant udvidet sit sportstilbud til danskerne med nye rettigheder og via en ekstra sportskanal, TV 2 SPORT X, samt en lang række live-kanaler på TV 2 PLAY. Og alle disse platforme kommer i brug, når dækningen af OL skal i gang.