Fra januar 2020 får danskerne en ny sportskanal, nemlig den digitalt fødte TV 2 SPORT X, der har fokus på internationale stjerner inden for bl.a. fodbold, tennis, basketball, atletik og skisport. Og fra første fløjt – nemlig offentliggørelsen 5. september – er kanalen mødt af stor interesse hos tv-distributører, der har mulighed for at tilbyde TV 2 SPORT X til deres kunder.
– Med to sportskanaler har vi langt bedre muligheder for at komme flere seere i møde. Allerede nu oplever vi hyppigt weekender med samtidighedsudfordringer – eksempelvis samtidig ligahåndbold og stor tennis – som kan opleves problematisk af vores seere. Med TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X kan vi levere endnu bedre produkter til vores seere og brugere, sagde Frederik Lauesen fra TV2.
TV 2 SPORT X har investeret i nye, store rettigheder og har over 3.000 timers livesport klar til den nye kanal, herunder tre ugentlige fodboldkampe fra La Liga og én ugentlig kamp fra Serie A, hvor en række danske landsholdsspillere nu har deres fodbold-hverdag. Hertil kommer ATP-tennis, der foregår næsten uafbrudt over årets 12 måneder, og som globalt er en kæmpestor rettighed.
Listen over rettigheder og sportsbegivenheder på den nye sportskanal TV 2 SPORT X omfatter blandt andet:
- Spansk fodbold fra La Liga – tre kampe hver runde og én El Clásico pr. sæson
- Italiensk fodbold fra Serie A – en kamp pr. runde
- Wimbledon-tennis
- ATP-tennis
- NBA Basketball
- X Games
- Skiskydning VM og World Cup
- VM Atletik
- VM Alpint
• VM Langrend
TV 2 SPORT X fødes som en streamingkanal på TV 2 PLAY, og kan ses af de Yousee kunder der bruger “TV med Bland Selv”