Nu bliver det muligt at have endnu mere streaming som en del af YouSee Bland Selv
A la carte tv hos YouSee leveres gennem ‘Bland Selv’-pakker. De består af et antal point, som kan bruges til at købe tv-kanaler og streaming-tjenester igennem.
Hidtil har mulighederne været 10, 20 eller 36 point, hvor den største pakke med 36 point i pris svarede til en fuldpakke.
TV-kanaler koster 1 point hver, mens prisen for streaming-tjenesterne varierer fra 2-10 point. Eksempelvis koster Netflix mellem 5-7 point alt efter ‘Bland Selv’-pakke.
I takt med at der er kommet flere og flere streaming-tjenester med i YouSee Bland Selv, er behovet opstået for et tilbud med en endnu større pakke point, som der kan blandes med.
Derfor lancerer YouSee nu Bland Selv 46 point.
“I vores Bland Selv-univers kan beboerne selv blande deres tv- og streamingpakke, og nu giver vi muligheden for at bruge endnu flere point”, fortæller YouSee i en orienterings-mail til udvalgte kunder, og fortsætter:
“En pakke, som er perfekt til dem, der gerne vil have flere streamingtjenester”.
Pris og tilgængelighed
YouSee Bland Selv 46 lanceres onsdag d. 6. april
Det er i første omgang kunder som er registreret direkte hos YouSee som får adgang til den nye pakke. Øvrige foreninger som medlemmer af HL-Net følger senere i år.
Prisen for Bland Selv 46 bliver 100 kr. dyrere end Bland Selv 36
Kilde: recordere.dk